Hjem

Velkommen og tak fordi du kiggede forbi min hjemmeside :-)


Den 16. november 2021 er der kommunalvalg. Jeg stiller op igen og er nr. 3 på liste O. Stem personligt :-)


Den 21. november 2017 var der også kommunalvalg. Jeg var så heldig, at 285 borgere stemte på mig, som gjorde, at jeg blev valgt for 5. gang - tusinde mange tak. Dansk Folkeparti er det 3. største parti i Norddjurs :-)


Jeg vil meget gerne fuldføre nogle af de mange spændende arbejdsopgaver, som jeg er i fuld gang med nu og har været med til at sætte i gang. Dette være ro på vores folkeskole, styrkelse af de enkelte daginstitutioner, og bedre arbejdsvilkår for ledere på skole- og dagtilbudsområdet. Jeg vil også arbejde for at ændre klippekort ordningen på vore plejecentrene og i hjemmeplejen, - hvis det kan lade sig gøre - , da der ikke er varme hænder nok til at udføre grundet mangel på personale til, at pengene istedet kan bruges til evt. at ansætte en deltids medarbejder, der kan gå ture, til frisør, hygge, biograf mm. med vore beboere for at undgå ensomhed blandt dem mm. 


Derudover vil jeg gerne være med til at realisere ældrebolighandlingsplanen, - som vi har besluttet i kommunalbestyrelsen, og som nu er så småt påbegyndt. Den indeholder et nyt demenscenter på Mellemstrupvej i Grenaa, et nyt plejecenter i Auning Øst samt et senhjerneskadecenter i de nuværende lokaler på Møllehjemmet og trænings- og Rehabiliteringscenter Auning. Der er afsat 32,4 mio. kr. i 2021-2024 til dette.


Jeg vil stadig meget gerne tage ansvar for, at Norddjurs skal fremstå som en kommune, hvor der lyttes til borgerne, og hvor der er respekt om en kommunalbestyrelse, der tager ansvar for kommunen og de forskellige udfordringer, der er. Jeg vil gerne sammen med borgerne finde gode løsninger til gavn for alle i Norddjurs.


Endnu engang tusinde tak for den tillid, der blev vist mig ved de sidste valg og til de, som mente, at jeg kan være med til at gøre en forskel og sikre en bedre fremtid for Norddjurs Kommunes udsatte og mennesker med handicap får et trygt og værdigt liv samt at vore plejecentre skal have flere varme hænder. 


I må meget gerne dele min hjemmeside her........